Fortsæt til indhold

Biltyv kom tilbage efter nøglen

Krimi
Grethe Bo Madsen

Først blev bilen stjålet. Dernæst fik familien ubudne gæster, der stjal bilnøglen. En familie i Ry var i weekenden dobbelt uheldig.
Ifølge Lokalpolitiet i Skanderborg aflistede ukendte gerningsmænd i løbet af weekenden 28.-29. maj et vindue til en terrassedør og skaffede sig på den måde adgang til familiens villa på Skovvænget i Ry.
Her ledte de huset igennem indtil de i en vindueskarm i køkkenet fandt bilnøglerne til en Audi A3 og en iPhone 6.
“Anmelder forklarer, at hans Audi blev stjålet uden nøgle lørdag aften og at tyvene tilsyneladende har fundet hans adresse i bilen, og nu var brudt ind i hans villa for at hente originalnøglen,” oplyser politikommissær Torben Rungsted.