Fortsæt til indhold

Fire mænd fængslet efter brug af knojern og baseball-bat

Retten i Aarhus har varetægtsfængslet fire unge i fire uger

Krimi
Michael Wulff

OPDATERET 15.18 med rettens kendelse:
Fire unge mænd i alderen 16 til 20 år skal tilbringe tiden frem til 20. juni bag tremmer. Det fastslog en dommer ved Retten i Aarhus onsdag over middag. Fængslingen kommer efter en alvorlig hændelse mandag aften, som omfattede frihedsberøvelse og grov vold.
FEMTE MAND FÆNGSLET I KNOJERN-SAGEN
Det gik voldsomt for sig, da fire mænd i alderen 16 til 20 år mandag aften opsøgte en adresse i Sabro nær Aarhus. Her blev en 18-årig ung mand fra Silkeborg tilbageholdt gennem en til to timer og udsat for 'kvalificeret vold', som Østjyllands Politi udtrykker det.
Den 18-årige fik tæsk med et baseballbat over benene flere gange og blev ligeledes slået med knytnæver påsat knojern.
De fire unge mænd kommer fra Tjele, Ans, Silkeborg og Them.
Østjyllands Politi bad om dørlukning ved retsmødet på grund af efterforskningen og har ikke yderligere oplysninger i sagen.