'Jeg vil drikke saltsyre og tage mit eget liv'
Af Birgitte Masson
En bekymret anmelder kontaktede Midt- og Vestsjællands Politi natten til onsdag kl. 01.13. Anmelder havde netop læst på Facebook, at en 45-årig mand fra Holbæk havde skrevet, at han befandt sig ved Munkholmbroen, hvor han sad og drak saltsyre for at tage sit eget liv. Sådan skriver Midt og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. Politiet kørte derfor til broen, hvor de ikke fandt manden.
Men det lykkedes efterfølgende at få fat i ham telefonisk. Og han forklarede, at han havde det godt, og at det hele blot var en joke. Han kunne godt se, at det var uheldigt at lave den slags ting, der medførte bekymrede venner og arbejde for politiet uden grund.