Fortsæt til indhold

Butikstyv kørte i stjålne biler

Krimi
Arkiv

SuperBrugsen i Stilling havde onsdag 8. juni klokken 15.10 besøg af en tyv, som stjal to parasoller, en blomsterkasse, lommelygte, plastikkrus og grillkul fra en udstilling. Tyven kørte fra stedet i en Saab, som viste sig at være stjålet i Thorsø. Den blev efterfølgende fundet på Stationsvej med tyvekosterne i bilen, men uden spor af gerningsmanden. Samme tyv stjal senere en sort Citroën Jumper fra Johansen Automobiler på Århusvej. Bilen er endnu ikke fundet, men Lokalpolitiet oplyser, at gerningsmanden er identificeret fra videoptagelser fra SuperBrugsen.