Pistolrøvere tvang bankfolk ned på gulvet
Det gik heftigt for sig, da to mænd begik røveri mod Nordea i Hørsholm
Politiet er fortsat på jagt efter de to mænd, der tidligere på dagen lavede et væbnet røveri mod Nordeas afdeling i gågaden i Hørsholm.
Politiet efterlyser blandt andet en blå KIA Picanto med registreringsnummer YJ 28454.
Det var den bil, de to røvere ifølge vidner kørte væk i fra parkeringspladsen øst for gågaden efter røveriet i formiddag.
"Vi ved, at de kørte mod syd mod Rungstedvej," fortæller efterforskningsleder Mogens Mogensen fra Nordsjællands Politi til Ugebladet.
Derefter fortaber sporene sig, idet man ikke ved, om røverne kørte mod til højre eller venstre for enden af Usserød Kongevej.
Gerningsmændene havde sort tøj og masker på, da ved 10-tiden i dag løb ind i banken, truede personalet ned på gulvet og hurtig forsvandt igen med et endnu ukendt mængde penge.
Ugebladet talte umiddelbar efter røveriet med et øjenvidne, der mødte de to røvere, der var på vej ind i banken, da hun var på vej ud.
"Da de løb ind, tænkte jeg selv bare på at komme ud i en fart," fortæller vidnet, som på gågaden råbte til folk, at de skulle lade være med at gå ind i banken.
Selv gik hun ned ad smøgen til parkeringspladsen øst for gågaden og blev her overhalet af de to gerningsmænd, der løb ned mod den blå KIA Picanto.
"Det helt tog vel fem minutter i det hele," fortalte vidnet til Ugebladet.