Fortsæt til indhold

6-årig pige brækkede foden

Krimi
Jeppe Rafn

En 6-årig pige brækkede foden, da hun torsdag eftermiddag løb ud på vejen og ramte en bil udfor Amaliegade 2 i Horsens.
Pigen legede på fortovet sammen med to andre piger, da der kom en dame forbi med en hund. Den gjorde ikke noget, men den lille pige blev bange for hunden og løb ud på vejen og ramte ind i siden af en bil omkring forhjulet.
Bilen kørte videre efter uheldet, der kostede den 6-årige pige en brækket fod.
"Vi kan ikke udelukke, at bilisten ikke har lagt mærke til, at pigen ramte bilen," siger vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi.
Politiet vil naturligvis gerne i kontakt med bilisten og vidner, der har set eller ved noget om uheldet, der skete torsdag klokken 16.52.
Bilen beskrives som en mørk sedan med sølvfarvede fælge.
Den 6-årige pige er fra Holstebro.