Vidner til vanvittigt overfald med kebab søges
Ung mand fik kastet en kebab efter sig, da han købte mad hos Ali Baba
En ung mand tændte fuldstændig af i det aarhusianske nattenliv natten til fredag. Nu efterlyses han for et groft overfald på en ung mand, oplyser Østjyllands Politi.
To unge mænd gik klokken 02.52 ind på kebabrestauranten Ali Baba i Vestergade i Aarhus for at købe mad. Da der var lang kø, gik de ud igen. En gruppe på tre mænd sagde noget provokerende til dem, hvilket de ignorerede og gik videre i retning mod Magasin.
Pludselig mærkede den ene, en 27-årig mand fra Aarhus, at han fik noget kastet i ryggen. Han vendte sig om og så, at det var en durumrulle.
Hans 26-årige kammerat gik derefter over til manden, der havde kastet (A) og sagde, at det ikke var i orden. Det fik A til at tildele ham tre knytnæveslag i ansigtet. Da offeret og kammeraten gik derfra fulgte A efter og gav ham yderligere 3-4 spark i ryggen.
A beskrives som: dansk, 20-25 år, 180-185 cm, almindelig af bygning, meget kort, lyst hår, iført jeans og mørkeblå overdel. Såfremt du har set overfaldet, eller kender til det på anden vis, bedes du kontakte Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.