Fortsæt til indhold

Skylder over 15 millioner kroner

Krimi
Arkiv

Skifteretten i Kolding har erklæret Lone Moldrup fra Lerbæk Skovgods personlig konkurs, skriver jv.dk.
Ifølge Statstidende har Lone Moldrup drevet virksomheden Lerbæk Skovgods, men kurator, advokat Christian Jul Madsen fra Kromann Reumert i Aarhus, understreger, at der er tale om en personlig konkurs, der ikke berører driften af Lerbæk Skovgods.
"Den store ejendom tilhører et selskab, der er ejet af noget familierelation, og den er ikke omfattet af konkursen. Det er den bygning, der ligger på den anden side af vejen på Lerbæk Møllevej 1 lidt længere oppe ad vejen til gengæld. Den har været brugt til opbevaring," fortæller Christian Jul Madsen til jv.dk.
"Jeg har ikke gjort gælden op endnu, men det er på den anden side af 15 millioner kroner. Proceduren er den, at der nu er udskrevet et konkursdekret, og så skal kreditorerne gøre deres krav gældende overfor mig. Så må jeg gøre op, hvad der er af aktiver og fordele, hvad der er tilbage blandt kreditorerne. Jeg kender ikke værdien af Lerbæk Møllevej 1, men jeg skal have en mægler på, og så skal vi have den solgt," fortæller kurator.
Lone og Bror Moldrup bor fortsat på Lerbæk Skovgods, men konkursen berører ikke ægtefællen.