Kastede med sten mod politiets biler
Tre unge mænd mellem 14 og 20 år er blev sigtet for i fem tilfælde at have kastet med sten mod politiets biler
Jonas Wrede Hansen
Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet tre unge mænd, der er i alderen 14-20 år, for i fem tilfælde at have kastet sten mod politiets biler. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Stenkasteriet har fundet sted de seneste tre uger. Det startede med stenkast mod en ATK-bil på Degnevej i Esbjerg Øst og fortsatte mod politiets patruljevogne.
De tre er sigtet efter to paragraffer i straffeloven. Den ene er for vold mod tjenestemand og den anden omhandler vold, der er til fare for nogen liv eller førlighed, fremgår det af pressemeddelelsen.
De er desuden også sigtet for hærværk.