Fortsæt til indhold

Der var ikke meget kamp på kampdagen

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra søndag 1. maj til mandag 2. maj

Krimi
Arkiv

1. maj optog
Der blev i går afholdt 1. maj som startede med en demonstrationsoptog fra Rådhuspladsen kl. 12.00 til Tangkroen, hvor taler skulle starte kl. 13.30. Politiet vurderer, at 2.500 deltog i optoget, og at der i løbet af eftermiddagen var omkring 10.000 deltager på Tangkroen. Dagen blev afviklet i god stemning uden problemer af nogen art.
Færdselsuheld
En 82-årige mandlig bilist bakkede i går kl. 12.10 ind i en 27-årig mandlig bilist på P.P. Ørumsgade i Aarhus og kørte efterfølgende frem og ramte en 25-årig kvindelig bilist. Der skete ingen personskade.
Færdselsuheld
En 23-årig mandlig bilist foretog i går kl. 18.03 et venstresving ud foran en 25-årig mandlig bilist i et kryds på Gudrunsvej i Aarhus. Den 25-årige bilist kunne herved ikke undgå at påkøre den 23-åriges bil i højre side, hvorefter den 23-årige skred ud og op på fortovet. Der skete ingen personskade.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
En 19-årig mand førte i går kl. 01.40 en personbil ad Karetmagertoften i Højbjerg i narkotikapåvirket tilstand. Manden blev ligeledes sigtet for kørsel uden førerret. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.