Fortsæt til indhold

Beboere reddet ud med stige fra vindue på 1. sal

Krimi
Jeppe Rafn

De to beboere i en villa på Fuglkær i Stenderup måtte i nat reddes ud af et vindue på 1. sal.
Der var opstået brand, som udviklede kraftig røg, så de ikke kunne komme ud af hoveddøren i stueetagen. De måtte derfor kravle ud af et vindue fra 1. sal og ned ad en stige, som var blevet stillet op udenfor.
Politi, brandvæsen og ambulance blev alarmeret om branden klokken 00.25. Beboerne havde ikke umiddelbart taget skade, men blev kørt til sygehuset for at blive undersøgt for røgforgiftning. Beboerne er en mand på 50 år og en kvinde på 49 år.
Der skal laves en brandundersøgelse, oplyser Horsens Lokalpoliti, der ikke kender brandårsagen.