Har du set selvmordstruede Flemming i denne Mercedes?
Jacob Nielsen
Flemming Højholdt har siden lørdag været efterlyst af Østjyllands Politi, som mandag stadig er uden spor af den 36-årige mand, der af politiet betegnes som selvmordstruet. Flemming Højholdt har været væk siden lørdag eftermiddag. Han kører i en koksgrå Mercedes Benz model A180 med registreringsnummer AS 71 958.
Han beskrives som: 36 år, 183 cm høj, karseklippet kommunefarvet hår med begyndende måne. Han er iført mørkt tøj.
Østjyllands Politi frygter, at Flemming Højholdt vil forsøge at tage sit eget liv, og derfor vil man meget gerne høre fra borgere, der kan have set ham. Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.