Virksomhed i Horsens har fået stjålet gelænder for 200.000 kroner
Jeppe Rafn
Virksomheden Spectralink, der ligger på Langmarksvej 34 i Horsens, har fået stjålet 20 til 25 meter glasgelænder fra en altan.
Glasgelænderet har en værdi på omkring 200.000 kroner.
Det er sket fra tirsdag til torsdag i denne uge, oplyser lokalpolitiet i Horsens.
Ifølge politiets oplysninger kan man skaffe sig adgang til altanen fra Social- og Sundhedskolens parkeringsplads, der er nabo til Spectralink.