Tog ung syrer med ind i Danmark
Arkiv
Ved en kontrol af toget fra Hamborg, som ankom til Rødbyhavn torsdag klokken 16.05, stødte politifolkene på et udenlandsk par, en 21-årig palæstinenser med bopæl i Kastrup og en 19-årig syrisk kvinde fra Tyskland.
Den 19-årige havde ikke gyldig rejselegitimation, og den 21-årige blev derfor anholdt og sigtet for menneskesmugling. Han forklarede, at parret var blevet gift for nylig.
Den 19-årige søgte asyl i Danmark og blev overført til Sandholmlejren, mens den 21-årige blev løsladt igen klokken 18.39 efter afhøring. Han er fortsat sigtet i sagen.