Mystisk skrift på fem tomme militærbygninger
Arkiv
Harbour Boys har gerne villet tagge sig selv og udbrede deres navn i Oksbøl, må man gå ud fra, for et bemærkelsesværdigt hærværk har fundet sted på fem forskellige tomme militærbygninger i Oksbølområdet. Havnedrengene har været rundt på blandt andet Kærgårdsvej, Gjerup Havvej og Vejers Havvej med deres spraydåser.
Med sort skrift er der på to bygninger skrevet "Harbour Boys", omkranset af rød skrift med røde bobler. Med blå tekst står der "1924". På en anden bygning er skrevet "happy new year 2016", og på en bygning er skrevet "AK", omsluttet af lyserøde og sorte bobler.
Politiet i Varde vil gerne i kontakt med vidner, der har set nogen i området, med spraydåser eller andet, der kan sættes i forbindelse med hærværket.