Fortsæt til indhold

Sådan sexkrænkede han 40-årig kvinde ved busstoppested

Krimi
Jacob Nielsen

Endnu en blufærdighedskrænkelse har ramt sommer-Danmark. Denne gang er det gået ud over en 40-årig kvinde fra Lille-Skensved ved Køge. Torsdag eftermiddag stod hun og ventede på bussen på Gemsevej i Lille-Skensved, da hun blev antastet af en fremmed mand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden kom gående, stoppede op og stirrede intenst på kvinden. Så gik han tættere på og tog fat i hendes arm, men trak sig igen lidt tilbage. Han stak dernæst den ene hånd ned i sine bukser og foretog åbenlyse onani-bevægelser. Manden forsvandt i retning mod Harens Kvarter og blev beskrevet som: Østeuropæisk af udseende, 40-45 år, 180 cm., kraftig, lys i huden, mellemlangt sort-krøllet hår. Han var iført sort t-shirt, sorte shorts og sorte træsko.
Politiet ledte forgæves efter manden i området. Del gerne efterlysningen af manden i FB-opslaget nedenfor.