Fortsæt til indhold

Bilist med promille på 2,74 havde problemer med at vende bilen

Krimi
Jeppe Rafn

En 47-årig mand fra Juelsminde-området kørte mandag formiddag lidt før klokken 10 galt i sin bil, da han prøvede at vende om på Bjerrevej nord for Hornsyld.
Det skete ud for Bjerrevej 375, hvor manden drejede ind på en grusvej for at vende om. Han kom skævt ind på grusvejen, og da han ville bakke ud, kørte han i grøften - måske fordi han slet ikke var i stand til at køre bil.
Uheldet blev meldt til politiet, der kom frem og alkoholtestede den uheldige bilist, som blæste alkometeret op på ikke mindre end 2,74.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.