Fortsæt til indhold

Vi er stødt på grund og tager vand ind

Krimi
Jeppe Rafn

To sejlere ringede i nat klokken 00.19 til alarmcentralen og meddelte, at de var stødt på grund i en sejlbåd på vandet udfor Bjørnsknude i Juelsminde, og at båden tog vand ind.
De to mænd i båden var ikke klar over, hvor langt de var fra kysten, men det har ikke været langt, for da redningsmandskabet nåede frem til Bjørnsknude, kunne de se båden i mørket ude på vandet.
Båden blev sikret med anker på stedet, og de to sejlere blev reddet på land. Det var en 54-årig mand fra Rødby og en 39-årig mand fra Greve.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.