"Tak Lene, du gjorde en forskel"
Af Daniel Sennek
En mors hyldest og tak går lige nu viralt på Facebook. Næsten 2.000 delinger er det i skrivende stund blevet til. Moderen, Ea Gram, takker en sygeplejerske ved navn Lene.
"Er der nogen, der kender Lene, som er sygeplejerske og som var ved Højvangs bageren i Sædding i går?? Del gerne - måske vi kan finde hende," skriver hun på Facebook, efterfulgt af nedenstående billede.
Og takket være Facebook, så er det faktisk lykkedes for Ea at finde frem til den hjælpsomme sygeplejerske.
"Delt mere end 1000 gange og vi fandt hende?? Den rigtige Lene har fået min besked og ved hvor taknemmelige vi er for at hun kom forbi bageren lige netop da hun gjorde. Så tak til Facebook og de gode folk i Esbjerg."