Tyveri fra biler i Brædstrup og Horsens
Jeppe Rafn
Der har i de seneste par dage været et par tyverier fra biler i Horsens Kommune.
Søndag mellem klokken 21 og 22 er der blevet stjålet en pung med 500 kroner i kontanter fra en bil i Vestergade i Horsens. Tyven løb også med bilens registreringsattest, oplyser Horsens Lokalpoliti. Døgnrapporten siger ikke noget om, hvordan tyven er kommet ind i bilen.
Mandag klokken cirka 13.10 blev der stjålet en sølvgrå MacBook Air fra en bil, der holdt på skolebakken ved Tønning-Træden Friskole ved Brædstrup. Bilen var ikke låst.