7 PH-lamper og 2 geværer er væk
Jeppe Rafn
Der er blevet stjålet designlamper, våben og smykker fra en villa på Sandbjerg Strandvej i Juelsminde.
Det drejer sig om i alt syv PH-bordlamper og -standerlamper, to Simson Suhl geværer plus ammunition samt guldsmykker.
Indbruddet er sket i perioden søndag klokken 12 til onsdag 08.30.
Tyvene er kommet ind i villaen ved at knuse en rude i en terrassedør.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.