Fortsæt til indhold

Fuld knallertkører ville flygte fra politiet men kørte galt

Krimi
Peter Friis Autzen

En knallertkører på Morbærvej i det nordvestlige Kolding begik i aftes mere end én fejl.
Først væltede han på sin knallert, hvilket fik vidner til at kontakte politiet. Men så snart han så patruljen, der nærmede sig, sprang manden op på sin knallert igen og forsøgte at køre derfra. Men efter få meter væltede han igen. Og så fik politiet fat i ham.
Det viste sig at være en 46-årig mand fra Kolding. Han var påvirket af alkohol - hvor høj hans promille var, skal nu fastslåes ved hjælp af en blodprøve.
Manden blev ifølge vagtchef Henrik Dam ved Sydøstjyllands Politi tilset på skadestuen, men uden at være kommet alvorligt til skade.