Modkørende bil sendte bilist i grøften
En bilist mistede herredømmet over sin bil efter at være blevet tvunget ud i rabatten af modkørende bil på Hovedvejen ved Auning
Af Martin Schultz
Der skete ifølge politiet ingen personskade, da en 59-årig bilist fredag middag kl. 12.19 måtte en voldsom tur i grøften på Hovedvejen ved Auning.
Ifølge politiets oplysninger var den 59-årige mand fredag middag på vej ad Hovedvejen uden for Auning, da en modkørende bil trak ud i hans vejbane.
Han var nødt til at trække ud i rabatten og mistede derved herredømmet over sin bil.
Bilen skred tværs over vejen og ned i grøften, hvor den landede på siden mod et træ.