Fortsæt til indhold

Fire blev anholdt

Krimi
Af Daniel Sennek

Asylansøgerne i teltlejren i Næstved har før været i mediernes søgelys, og i nat var der så igen ballade i lejren. Politiet blev søndag nat tilkaldt, da der opstod et masseslagsmål imellem asylansøgerne i lejren. Det skriver TV Øst.
Fire personer blev anholdt under aktionen, der var den anden udrykning til et slagsmål i lejren på et døgn.
Slagsmålet søndag nat opstod klokken ca. 23.30 mellem seks til ti asylansøgere. Da politiet kom frem, fik de standset slagsmålet, anholdte fire personer og tog dem med på stationen i Næstved. Det var ifølge vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Fasters Politi en kombination af alkohol og interne stridigheder, som udløste slagsmålet, skriver TV Øst.
Nationaliteten blandt de fire personer er endnu ukendt.
Slagsmålet lørdag nat var knap så stort i omfang. Her var en 25-årig mand fra Libyen blevet angrebet med et kosteskaft af en 24-årig asylansøger fra Marokko, der efterfølgende blev sigtet for kvalificeret vold efter ballade i teltlejren i Næstved.