Hjælp syge og hjemløse Hus Forbi-Jan
SuperBrugsen, Halmtorvet i København, har lavet et opslag på Facebook, der rammer tusindvis af danskere lige i hjertekuglen:
Sådan lyder det:
"På Vesterbro passer vi på hinanden og hjælper hinanden. Derfor er vi i gang med en lille indsamling til Jan, som gennem mange år har solgt Hus Forbi uden for vores butik.
Alle bidrag er meget velkomne! :)
DEL meget gerne..."
Butikschef Claus Jensen fortæller, at Jan har stået foran butikken på Halmtorvet i godt fem år. Hver eneste dag. Han har altid været vellidt både af personalet og kunderne i butikken.
"Han er udadvendt, ekstremt høflig, sød og rar og hilser altid pænt. Han viser et utroligt overskud i forhold til den situation, han er i – det er meget imponerende," siger Claus Jensen til BT.
"Han har passet hunde, når kunder været inde at handle, sørget for, at alt er okay foran butikken og altid informeret os, hvis han har haft mistanke til butikstyveri. Så har vi hjulpet med kaffe og nogle gode omgivelser. Jan er nærmest en del af butikken."
Du kan give din sympatitilkendegivelse gennem Facebook-opslaget under denne artikel: