Fortsæt til indhold

Heldigvis for ham var de rigtige folk til stede

Krimi
Af Daniel Sennek

Hvad der kunne være endt som en større familietragedie, ser nu heldigvis ud til at ende lykkeligt.
Lørdag klokken 16.38 skete der ellers det, der bedst kan beskrives som et sandt forældremareridt. En 3-årig dreng var faldet i et havebassin på en adresse i Hvalsø under en leg med flere andre børn. Den 3-årige dreng nåede at drukne i bassinet inden han blev reddet op.
Men det viste sig, at den lille dreng var beskyttet af mindst to skytsengle. To af de tilstedeværende voksne var nemlig henholdsvis paramediciner og brandmand, og det lykkedes de to at få liv i drengen igen.
Drengen, der bor i Ringsted, blev fløjet til Rigshospitalet. Alt tyder på, at drengen kommer sig fuldstændigt oven på hændelsen. Sagen endte således lykkeligt.