Fortsæt til indhold

Mand amok med kniv og hammer - overfaldt 5 personer: Fuldstændig sindssyg biljagt

Krimi
Arkiv

En 27-årig mand gik torsdag eftermiddag amok med en hammer og en kniv i Nordsjælland. Manden overfaldt fem personer og stjal to biler, inden han - efterfulgt af politiet - kørte galt i en af de stjålne biler. Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.
To af de overfaldne er fløjet med helikopter til Rigshospitalets traumecenter, mens en tredje er kørt til hospitalet i Hillerød. Gerningsmanden selv er også på hospitalet efter at være kørt galt,
Manden overfald først tre personer i Fredensborg i Nordsjælland med kniv. Senere overfaldt han endnu et offer, hvorefter han stal ofrets bil og kørte til Uvelse ved Slangerup. Her efterlod han den stjålne bil, overfaldt et nyt uskyldigt offer og stal dennes bil.
Manden har mindst stukket et af ofrene med en kniv, mens han har slået minimum to af dem i hovedet med en hammer.
"En patruljevogn sætter efter en bil, da han kører vildt. Han kører på et tidspunkt ind en anden bil, mister kontrollen og kører galt i rabatten," siger politiets vagtchef Palle Jørgensen til ekstrabladet.dk.
Herefter blev han anholdt og kørt til hospitalet.

Her ved Slangerup gik det galt.
Foto: Martin Warming