Fortsæt til indhold

Mand onanerede foran dem - og det var ikke første gang...

Krimi
Af Daniel Sennek

En 37-årig mand er tilsyneladende vild med to veninder på 18 og 19 år. Mandag eftermiddag var de to piger nemlig kørt til Ore Strand ved Vordingborg. Da de ankom, så de en bil med en mand, som de kunne huske fra tidligere.
Pigerne lagde sig ned på stranden, og den pågældende mand slog sig ned i nærheden af dem, og på et tidspunkt så de, at han sad og onanerede, mens han kiggede efter dem. Politiet blev tilkaldt, og det lykkedes for en politipatrulje at få fat på manden, som netop var på vej til at køre væk.
Der er tale om en 37-årig mand fra lokalområdet, og han blev anholdt klokken 14.55 og sigtet for blufærdighedskrænkelse.
Men det var ikke første gang, at manden gjorde dette - heller ikke foran de to veninder. En afhøring af de to piger godtgjorde nemlig, at de havde været ude for den samme adfærd fra den 37-åriges side i slutningen af maj. Den 37-årige blev taget med til politistationen i Vordingborg til en kort afhøring, hvorefter han blev løsladt igen klokken 16.