Mor og datter kørt over, mens de lå og solbadede
Jacob Nielsen
Uopmærksomhed var søndag eftermiddag skyld i en bizar trafikulykke på Lakolk Strand på Rømø. Her blev en kvinde og hendes 10-årige datter påkørt af en 46-årig mandlig bilist fra Lyngby. Det skriver JV.dk.
Da bilisten skulle forlade stranden, overså han kvinden og hendes datter, som lå og solbadede foran deres bil.
"De slap med småbrud og andre mindre skader, men det kunne være gået meget værre. Det var sort uheld for bilisten,
men det viser, at man skal være meget agtpågivende, når man færdes i bil på stranden," siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholt, til JV.dk.