Fortsæt til indhold

Et hav af disse snyde-SMS'er er i omløb

Krimi
Arkiv

Siden tirsdag formiddag har politiet modtaget et hav af anmeldelser fra borgere, der har modtaget en SMS som den, I kan se på billedet.
SMS'erne kommer fra et Cambodiansk telefonnummer, men det er de færreste af anmelderne, der har familie eller venner i Fjernøsten. Der er altså noget, der ikke er, som det skal være.
SMS'en påstår, at en konto – ingen ved, hvilken konto – er blevet blokeret, og at man skal klikke på et link for at fjerne blokeringen.
Fordi beskeden er afsendt fra et telefonnummer, der begynder med +855, og fordi der er flere sproglige fejl i den, opdagede de vågne anmeldere hurtigt, at noget var galt. Og da det lader til, at mange fortsat vil modtage SMS'en over det næste stykke tid. advarer Nordsjællands Politi:
Hvis du modtager SMS'en, skal du slette den uden at foretage dig yderligere, da den kan være et forsøg på at lokke personfølsomme oplysninger ud af dig.