Fortsæt til indhold

Kvinder gemte otte styk oksemørbrad i barnevogn

Krimi
Jeppe Rafn

SuperBrugsen i Østbirk opdagede i slutningen af sidste uge, at der manglede otte styk oksemørbrad.
Derfor kiggede man på videoovervågning og fandt frem til, at de otte stege var blevet stjålet af to yngre kvinder, der havde gemt kødet i en barnevogn. Butikstyveriet var sket i torsdags klokken 13.57.
Syd- og Sønderjyllands Politi har haft flere lignende sager med de samme to kvinder, og i fredags førte efterforskningen til identifikation af de to kvinder.
De bor begge i København, hvor de i fredags blev anholdt. Kvinderne er begge 23 år, oplyser Horsens Lokalpoliti.