Fortsæt til indhold

Ung pige fastholdt og befamlet af tre asylansøgere på Langelandsfestivalen

Krimi
Jacob Nielsen

Tre unge asylansøgere på 15, 16 og 17 år er sigtet i en sag om blufærdighedskrænkelse af en 16-årig pige på Langelandsfestivallen, som kører i disse dage. Det skriver eb.dk. Pigen blev natten til lørdag mellem klokken 01 og 02.20 fastholdt og befamlet af de tre unge mænd i det såkaldte "gratisområde".
Pigen kontaktede efterfølgende en politipatrulje i området, som, ud fra hendes signalement, senere fandt frem til de tre drenge. De er nu sigtet i sagen, men vil ifølge eb.dk ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.
"Det er vigtigt at understrege, at de kun er mistænkt og sigtet, ikke dømt, siger vagtchef hos Fyns Politi, Christian Rasmussen, som gerne vil høre nærmere, hvis flere har været udsat for overgreb ligesom den 16-årige pige.