Fortsæt til indhold

SLAM! Hærdet forbryder på shoppingtur i IKEA knaldet af kvindelig betjent i civil

Krimi
Jacob Nielsen

En vaks kvindelig politibetjent var tirsdag aften et smut i IKEA i Aarhus i sin fritid. Midt mellem køkkenlåger, garderobeskabe og svenske köttbullar genkendte den kvindelige betjent pludselig en 22-årig mand, som hun vidste var efterlyst i forbindelse med et indbrud begået i Sabro den 20. maj, oplyser Østjyllands Politi. Hun ringede derfor til vagtcentralen, der sendte en patrulje til stedet.
Da patruljen ankom til IKEA, var den 22-årige kørt derfra, men kollegaen havde noteret bilens farve, mærke og registreringsnummer, og den blev kort efter standset på Randersvej. Den 22-årige mand, der sad på bagsædet, blev anholdt og sigtet for indbruddet. Han er i første omgang sendt til direkte afsoning af syv måneders reststraf fra en tidligere sag.