Her må I IKKE lede efter Emilie Meng
Det kan ødellægge mulige spor efter nu 18-årige Emilie Meng, der forsvandt for en måned siden klokken fire om morgenen ved Korsør Station. Derfor er der visse naturområder og områder i Korsør, hvor politiet ikke ønsker, at frivillinge leder efter den unge kvinde.
Indsatsleder fra Missing People, Lars Jensen, bekræfter over for sn.dk, at politiet har udpeget områder, hvor der ikke må søges.
"Jeg vil ikke sige, hvilke områder det drejer sig om, men der er tale om både natur- og byområder," siger 51-årige Lars Jensen til Sjællandske. Han vil heller ikke fortælle, hvilke områder frivillige fra Missing People vil gennemsøge ved dagens eftersøgning, der indledes kl. 11.00 fra cafeteriet på Storebæltsvej 50.
Hidtil har de frivillige eftersøgninger, ifølge Lars Jensen, resulteret i fund af tre genstande med mulig interesse for Emilie- sagen. De er overdraget til politiet.