Vandledning skåret over
Jeppe Rafn
Her til morgen blev der konstateret hærværk på Hedensted Skole, der ligger på Østerled i Hedensted. En ukendt person har skåret en vandledning over, så der er løbet flere tusinde liter vand ind i kælderen og gjort skade på møbler med videre.
Skolen har for tiden gang i en ombygning, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Hærværket er sket imellem torsdag klokken 16 og fredag klokken 07.20.