Ung mand sparkede ud efter andre og gav politiet fingeren
Jeppe Rafn
En 25-årig mand fra Horsens fik natten til søndag to bøder af politiet på forskellige tidspunkter for at opføre sig dårligt og overtræde Ordensbekendtgørelsen.
Klokken 03.36 tog politiet første gang fat i ham udenfor diskotek Mad Americans i Rædersgade i Horsens, fordi han sparkede ud efter andre personer.
Lidt senere, klokken 04.51, stødte den unge mand igen ind i en patrulje, som han hilste på med langefingeren, hvilket ligeledes udløser en bøde.
Det oplyser lokalpolitiet i Horsens.