Fortsæt til indhold

Et lig lå i en afvandingskanal

Krimi
Arkiv

Tirsdag klokken 21.07 fandt en mand et lig i en afvandingskanal på Lodsvej, som løber langs med Odense Kanal nord for Stige, oplyser Fyns Politi. Det var en Pokemon-jæger, der fandt liget.
Liget har ligget der i noget tid: Det var meget medtaget af vind og vejr. Det har ikke været muligt at fastlægge køn, alder eller i øvrigt identitet.
Ligsyn onsdag skal forsøge at klarlægge disse ting. Sager om savnede personer vil blive gennemgået for at se, om det kan være nogle af disse. På findestedet var umiddelbart ingen tegn på, at der skulle være begået en forbrydelse, oplyser Fyns Politi