Fortsæt til indhold

Mand sad på kanten af bygning i 20-30 meters højde

Krimi
Jeppe Rafn

Politiet modtog tirsdag aften klokken 20.32 et opkald fra en borger, der fortalte, at der sad en mand i 20-30 meters højde på kanten af en bygning.
Borgeren var bekymret for, at manden havde til hensigt at springe ud fra bygningen, der er en del af Via Universy College på Chr. M. Østergaards Vej i Horsens.
Det viste sig heldigvis, at manden ikke var gået op og havde sat sig på kanten af bygningen for at springe ud. Han forklarede, at han godt kunne lide højder og var gået op på taget for at tage billeder, så politiet kunne uden nogen form for dramatik bede ham om at fjerne sig fra taget.
Manden på taget kommer fra Tjekkiet, oplyser Horsens Lokalpoliti.