Bilist kørte galt og tabte olie og vragdele på motorvejen
Jeppe Rafn
Den Midtjyske Motorvej var onsdag eftermiddag delvist spærret i den østlige retning ved Tørring.
Klokken 14.40 kørte en 28-årig mand fra Kolding galt og mistede kontrollen over sin bil, der snurrede rundt og ramte autoværnet.
Bilen lækkede olie, så politiet rekvirerede en skiltevogn for at afspærre ulykkesstedet og oprense olien med videre. Motorvejen var delvist spærret i den østlige retning skiftevis i 1. og 2. spor fra klokken 14.54 - 16.20.
Der skete ikke noget med den 28-årige mand fra Kolding, oplyser Horsens Lokalpoliti.