Fortsæt til indhold

Kvinde røg hash og drak alkohol mens hun sad bag rattet

Krimi
Jacob Nielsen

En 25-årig kvinde fra Slagelse var lørdag klokken 20.15 på vej til en grillaften i naturen, da hun på Bankehusvej i Skælskør først kørte ind i en masse buske og derefter i grøften. Det viste sig, at hun ikke var ejer af bilen og heller ikke havde førerret, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Bilen hun kørte i var ejet af hendes kæreste, men da det var tredje gang, hun fik lov at køre i hans bil, selv om han vidste, hun ikke havde lov at køre, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskering.
Kvinden erkendte både at have røget en joint og drukket alkohol, mens hun kørte, så hun bliver nu sigtet for kørsel uden førerret samt for at køre både under påvirkning af alkohol og stoffer, oplyser politiet.