Sexkrænkede 16-årig passager i bussen
Jacob Nielsen
En 16-årig dreng fra Roskilde var onsdag eftermiddag ude på en noget ubehagelig køretur med buslinje 201A.
Ved halv tre-tiden sad drengen i bussen på vejen mellem Roskilde og Svogerslev, da en mand satte sig på sædet ved siden af ham. Undervejs begyndte manden pludselig at beføle drengen i skridtet. Drengen skubbede manden væk, og valgte kort efter at stå af bussen.
Politiet vil gerne have fat i manden, der beskrives som: 30-40 år, fedladen, kronraget, talte dansk, var iført en lyserød bluse og havde hvide hovedtelefoner for ørene.
Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4, hvis du har oplysninger.