Fortsæt til indhold

Fangede tyvebande med politiet

Krimi
Jacob Nielsen

Natten til mandag omkring klokken 02.00 fik en Pokémon Go-spiller øje på nogle hidtil usete væsner i Pokémon-universet, mens han spillede Pokémon Go i Espergærde. Det viste sig hurtigt, at det ikke var nogle af de kendte figurer fra spillet, han havde fået øje på på sin telefon, men derimod en flok mænd, der var hoppet over hegnet til baggården ved det lokale supermarked. Her fra var mændene i gang med at stjæle pantflasker for flere tusinde kroner, oplyser Nordsjællands Politi.
Pokémonspilleren glemte alt om virtuelle væsner og ringede ringede til politiet, som rykkede ud og kort efter fandt fire mænd, der passede på anmelderens beskrivelse. De tre af dem blev sigtet, mens den fjerde, på grund af sin unge alder, blev kørt hjem til sine forældre.
"Det var knivskarpt spottet af Pokémon Go-spilleren, der nu kan sige, at han har været med til at fange nogle væsner med Pokémon Go, som ingen andre har fanget. Godt arbejde og level up herfra," lyder det fra Nordsjællands Politi.