Deprimeret mand fra Horsens er gået hjemmefra
Jeppe Rafn
En 66-årig mand fra Horsens er i løbet af natten eller morgenen gået fra sit hjem i Møllegade i Horsens.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter, hvor politiet har lagt et billede ud af den 66-årige mand.
Han er spinkel og cirka 175 centimeter høj, har gråt hår og bærer briller. Han havde grå lærredsbukser på og formentlig en sort jakke, da han forlod hjemmet
Familien til den ældre mand har kontaktet politiet, fordi han er deprimeret. Det oplyser vagtchef Martin Rasmussen ved Sydøstjyllands Politi.
Hvis du kan hjælpe politiet, kan du kontakte dem på telefon 114.