Lå livsfarligt kvæstet i flere timer
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En 38-årig kvinde blev tirsdag eftermiddag ved 15-tiden fundet liggende hårdt kvæstet ved Sporsløjfen på Østerbro i København af familiemedlemmer, som havde ledt efter hende i flere timer, da hun ikke var kommet hjem fra en løbetur, hun begav sig ud på tidligt i morges omkring klokken 04.30. Det skriver eb.dk.
Københavns Politi ved endnu ikke præcis, hvad der er sket med den kvindelige løber, men der er tale om grov vold:
"Det er vold, meget grov vold. Vi efterforsker det som et drabsforsøg. Men vi må vente på de lægefaglige vurderinger. Men hun har været bevidstløs og har ligget med meget lav puls. Hun har været i reel livsfare, siger efterforskningsleder hos Københavns Politi, Torben Svarrer, til eb.dk. Heldigvis meldes kvinden nu udenfor livsfare.
Københavns Politi håber, at andre morgenfriske løbere eller andre borgere kan have set noget og efterlyser vidner i sagen. Det kvindelige offer har kort kommunefarvet hår og var iført sorte løbebukser og en blomstret løbejakke af mærket Vero Moda.
Kontakt politiet på 33 14 14 48, hvis du har oplysninger.
Se flere videoer på localeyes.dk.