Efterlyst 68-årig er fundet død
OPDATERING:
Nordjyllands Politi oplyser desværre, at efterlyste Uffe Vassard under tragiske omstændigheder er fundet i nærområdet af, hvor han forsvandt søndag. Der er ingen tegn på en forbrydelse.
---------------------------------------------------------------------------------------------
Nordjyllands Politi har siden søndag aften ledt efter 68-årige Uffe Vassard, som er forsvundet fra sommerhusområdet ved Hune i Nordjylland siden søndag klokken 13.
Søndag aften ledte både hundepatruljer og en helikopter efter den 68-årige, der beskrives som: mand, 68 år, 170 cm. høj, ca. 74 kg., slank til almindelig af bygning. Han var iført blå og hvid-ternet skjorte og mørkeblå knickers og sandaler, da familien så ham sidst.
Nordjyllands Politi oplyser mandag morgen, at eftersøgningen fortsætter med hundepatruljer.
Eventuelle henvendelser fra folk som har set Uffe Vassard kan ske til Nordjyllands Politi på telefon 114.