Mor og datter voldtaget - eller var det voldtægt?

Grænsen mellem voldtægt og ikke-voldtægt kan være hårfin. Det har de seneste meget omdiskuterede sager vist. Senest blev en ung mand frikerndt i byretten, men siden dømt i landsretten.
Nu beretter en mor om voldtægten af hendes datter, og hun fortæller, at hun selv blev voldtaget som ung. Det sker på den danske udgave af hjemmesiden Everydaysexism. Her kan kvinder skrive og få luft. Senest berettede Lokalavisen.dk om sitet, fordi masser af kvinder havde skrevet om sexovergreb, som de havde været udsat for på Roskilde Festival, og festivalens talskvinde, Christina Bilde, fortalte, at festivalen samarbejdede med dette site og holdt workshops på festivalen om, hvor kvinder bedst håndterer seksuelle tilnærmelser.
Her her moderens beretning. Voldtægt eller ikke-voldtægt?
"Min datter på 17 år har fortalt mig, at hun ikke ved, om hun har været udsat for voldtægt, men hun har haft en rigtig forfærdelig oplevelse. Hun havde aftalt at mødes med en 21 årig fyr midt på dagen og drikke en kop kaffe i byen. De talte rigtig godt sammen og blandt andet talte de om, at ingen af dem synes at one-night stands er en god idé. Han spurgte, om hun ville med hjem til ham, han boede hjemme og hans forældre var hjemme. Da de kommer ind på hans værelse og sidder og snakker på sengen, begynder de at kysse. Pludselig begynder han at røre ved hende intimt. Hun blev forvirret og sagde et forsigtigt nej. Han fortsatte og lagde hende ned på sengen, hvor de fortsatte med at kysse. Han tog tøjet af hende, og hun siger at hun ikke rigtig kunne finde ud af, om det egentlig var det hun ville. Han tog kondom på og lagde sig på hende, hvor hun sagde nej flere gange og skubbede til ham, men ikke voldsomt. Hun siger at hun ikke kunne lide at råbe op, når hans forældre var lige inden ved siden af. På et tidspunkt skubber hun ham rigtig hårdt og han stopper, men fortsætter så igen,selvom hun hvisker nej. Hun siger at hun tænkte, at han jo heller ikke skulle tro, at hun var en lille pige. At hvis han havde været på hendes egen alder, ville hun nok have været bedre til at sige rigtigt fra, for normalt er hun sådan en der råber højt, hvis en fyr fx klapper hende på røven. Bagefter tager hun sit tøj på – og kysser ham farvel. Og så kan det jo ikke være voldtægt vel mor? Jeg fortæller hende at der endda er voldtægtsofre, som laver morgenmad til deres overgrebsmænd. At det er en måde, at normalisere situationen på. At hjernen forsøger at lave et trick, som gør at man ikke skal gå i chok over det, man har været udsat for. Jeg blev selv voldtaget af en kæreste, da jeg var 20. Han var meget fuld og holdt mig fast, selvom jeg råbte nej og kæmpede i mod – men han var for stærk og til sidst lå jeg bare helt stille og ventede på at det var overstået. Morgenen efter var han meget ked af det, og jeg var meget forelsket, så selvfølgelig var det ikke voldtægt vel? Min datter er stærk og jeg elsker hende over alt i verden. Hun fortjener ikke at gå rundt med skam over, at hun ikke fik sagt ordentligt fra. Men sagen var jo at hun aldrig sagde ja, hun samtykkede ikke. Og han burde have stoppet. Jeg sagde til hende, at der ikke er grund til at melde det til politiet, for så længe vi har en lovgivning, som beskytter overgrebsmændene mere end ofrene er det ikke det værd. Men tanken om at han stadig er derude, er ved at ødelægge mig."
Du kan kommentere og dele gennem Facebook-opslaget under denne artikel: