Politiet har én mistænkt i blottersagen
En person, som er sigtet for lignende blufærdighedskrænkelser, bliver efterforsket for sidste uges blottersager
Politiet i Esbjerg har haft anholdt en person fra Tjæreborg, som politiet fortsat mistænker for at have stået bag de forskellige blottersager, der på det seneste har været i kommunen.
I de forskellige sager har de berørte personer givet et næsten identisk signalement af den formodet gerningsmand.
LÆS: SERIEBLOTTER: Politiet har fortsat ingen mistænkt
Det har fået politiet til i weekenden at anholde en person og mistænke ham i sagen. Han er blevet løsladt igen, men politiet efterforsker ham stadigvæk som mistænkt.
"Han er tidligere sigtet for lignende forhold, hvor han er blevet taget på mere eller mindre fersk gerning. Nu er vi i gang med at undersøge, hvorvidt det er ham, der også står bag de andre sager," fortæller Peter Jessen, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi til Lokalavisen Esbjerg.