"Jeg leder efter min vens schæferhund"
Kristine L Nydahl
På dyrehospitalet på Islandsvej i Horsens fandt en medarbejder i går klokken 17.45 en mand på et kontor. Manden sad på hug og rodede i nogle skuffer.
Da manden bliver opdaget, siger han, at han leder efter sin vens schæferhund. Herefter stikker han af.
Manden beskrives som 40 - 50 år, cirka 175 centimeter høj, kraftig og tyndhåret. Han var iført en T-shirt med ordet 'klodshans' påtrykt.
Det oplyser Lokalpolitiet i Horsens.