15-årig dreng fra Horsens stjal fra to butikker på Søndergade
Jeppe Rafn
En 15-årig dreng fra Horsens blev tirsdag klokken 14 taget for butikstyveri i Sportmaster på Søndergade i Horsens.
Drengen havde gemt en fodbold til 300 kroner i sin taske og var gået ud af butikken uden at betale. Butikstyveriet var dog blevet opdaget, så han blev standset af en vagt. I tasken blev der desuden fundet en t-shirt til 300 kroner fra tøjbutikken Stanley & Co, der ligeledes ligger på strøget i Horsens.
Den 15-årige dreng havde heller ikke betalt for t-shirten, så han er blevet sigtet for to butikstyverier, oplyser Horsens Lokalpoliti.