Fortsæt til indhold

Gnist fra kørestrøm har antændt mindre brand ved station

Krimi
Jacob Nielsen

Fredag eftermiddag vil alle helst gerne hjem og holde weekend. Men rejsende flere steder i Hovedstadsområdet må bevæbne sig med tålmodighed. Flere hændelser besværliggør nemlig eftermiddagstrafikken på S-togs-nettet, oplyser pressevagten hos DSB S-tog og Banedanmark.
"Al kørsel mellem Holte og Hillerød er indstillet på grund af, at der har været en kørestrømsdefekt, hvor en gnist er sprunget over i et buskads og har antændt en mindre brand ved Allerød Station. Branden har brandvæsenet nu slukket, og man er så i færd med at udbedre skaderne," fortæller pressevagten hos Banedanmark. DSB S-togs pressevagt oplyser, at man har indsat togbusser i stedet for på strækningen.
Samtidig har der været signalfejl på strækningen mellem Klampenborg og Ballerup, som gør, at der kører væsentligt færre tog på den strækning.
Sidst med ikke mindst har der været længere mellem de togbusser, som på grund af sporarbejdet kører mellem Hundige og Køge. Det skyldes en hændelse på Ølby Station, som politiet har været inde over, udtaler pressevagten fra DSB.
God tur hjemad i varmen.